Problemer med stofpåvirkede ansatte får virksomhedsejere til at henvende sig til arbejdsgiverorganisationen DI for hjælp og vejledning. Fagforeningen 3F peger på smerter, arbejdspres og skjult misbrug. Begge kalder det et alvorligt problem, der ikke længere kan ignoreres.
Af Sidse Marie Hansen og Ditte Hjorth Würtzenfeld
Det er trist og potentielt livsfarligt, at bygningsarbejdere tager stoffer på arbejdet.
Sådan lyder meldingen fra Flemming Hansen, arbejdsmiljøkonsulent i 3F’s byggegruppe.
– Da jeg var i byggebranchen, var det mere øl. Det var nok både for hyggen og for smerter. Men det må du ikke længere, så måske har stofferne afløst øllen, siger han.
Flemming Hansen påpeger, at der i byggeriet kan opstå mange farlige situationer, hvis du mister opmærksomheden eller er sløvet.
– Hvis du for eksempel går og bygger stillads og træder forkert, så kan det jo gå rigtig galt, siger han.
Hos arbejdsgiverforeningen Dansk Industri (DI) erklærer Mette Møller Nielsen, fagleder for arbejdsmiljø, sig enig.
Hun forklarer, at flere af medlemsvirksomheder har henvendt sig til DI for at få hjælp til at tackle medarbejdere, der er påvirkede på arbejde.
– Det dur simpelthen ikke. Du skal være ved sine fulde fem, når du arbejder, siger hun.
Præstationsfremmende lønsystemer og tidspres
Byggearbejderen Per har tidligere fortalt, at hans kollegaer bruger stoffer som en konsekvens af et arbejdspres, der hele tiden vokser.
Det billede genkender 3F delvist. Flemming Hansen forklarer, at der længe har været høj aktivitet i byggebranchen samtidig med at presset fra udenlandsk arbejdskraft og udenlandske firmaer stiger, fordi de tilbyder at udføre arbejdet billigere.
– Det lægger selvfølgelig et pres på kollegaerne. Og det er en kedelig udvikling, hvis de bruger stoffer eller medicin for at præstere mere, end de burde.
– Vi har jo akkordarbejde, som er med til at sikre, at vi er effektive og ikke spilder tiden. Akkordarbejde kan selvfølgelig være hårdt, men det burde aldrig blive så hårdt, at det er nødvendigt at tage stoffer. Jeg tror, at stoffer og den slags kommer frem, fordi der arbejdes over. Altså at der skal præsteres flere timer, end de normale 37 timer om ugen, siger Flemming Hansen.
En undersøgelse fra 2023 af 3F’s psykiske arbejdsmiljø viser, at mere end hver tredje ofte føler sig stresset på jobbet. For 43 procent af 3F’s medlemmer påvirker arbejdstempoet kvaliteten af arbejdet. 34 procent er presset over mængden af arbejdsopgaver, og 43 procent mener, at arbejdet tager så meget energi, at det går ud over privatlivet.
Ifølge Dansk Industri er billedet mere sammensat. Mette Møller Nielsen peger på, at den nationale arbejdsmiljøkohorte ikke entydigt viser, at arbejdspresset er steget. Den nationale arbejdsmiljøkohorte, forkortet NAK, er en landsdækkende undersøgelse, der løbende følger danske lønmodtagere for at kortlægge sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbred.
– Hvis vi kigger på data for arbejdspres i byggeriet i den nationale arbejdsmiljøkohorte, kan vi se, at folks oplevelse af arbejdspres plejer at følge konjunkturerne, siger hun og peger på, at det er afgørende, hvordan arbejdet bliver planlagt.
– Et af grundelementerne i arbejdsmiljøloven er, at arbejdsgivere og arbejdstagere skal planlægge arbejdet sammen, for det er ikke i nogens interesse, at de ansatte er påvirkede på arbejde, siger hun.
Også et individuelt ansvar
Flemming Hansen påpeger, at der er udfordringer med smerte og nedslidning.
– Mange af vores kollegaer og medlemmer i branchen har smerter, fordi det er et hårdt fysisk arbejde, de bestrider. Og det går jo ud over kroppen på sigt, siger han.
En anden undersøgelse fra 2023 blandt 3F’s medlemmer viste, at otte ud af ti 3F’ere havde smerter på jobbet, og at 84,4 procent oplever smerter i løbet af deres arbejdsdag. Det var en stigning fra 2022, hvor 10,5 procent svarede det samme.
Otte ud af ti medlemmer af 3F har smerter på jobbet
Han uddyber også, at der ikke skal være et urimeligt pres på medarbejderne, men at der også er områder, hvor de ikke kan blande sig i, hvad medlemmerne gør.
– Det er også en privatsfære. Vi kan jo heller ikke bestemme om folk skal drikke kaffe eller ryge smøger. Og vi skal jo heller ikke derud, hvor arbejdsgiveren kan kigge i folks madpakker, siger han.
Hos DI mener Mette Møller Nielsen, at der er flere muligheder for ansatte, der er plaget af smerter på arbejdet. Hun forklarer, at arbejdstagerne og arbejdsgiverne har en aftale i overenskomsten om, at der skal være tegnet en sundhedsforsikring.
Her samarbejder 3F og DI med PensionDanmark om at sikre, at ansatte kan komme til kiropraktor eller fysioterapeut – og at behandlingsmulighederne er tæt på og har forskellige åbningstider.
– Så den enkelte må også få indrettet sit arbejdsliv på en måde, hvor de kan bruge de tilbud. Samtidig med, at arbejdsgiver skal være opmærksom på, hvordan de får indrettet arbejdet, så det kan gøres sikkert og sundt, siger hun.
Vi kan ikke ignorere det
Der findes faktisk hjælp at hente – både for dem, der er misbrugere, og deres nærmeste. Men det er ikke nødvendigvis nemt at finde frem til hjælpen, forklarer Mette Møller Nielsen.
– Der er adgang til hjælp i det offentlige, men det er en jungle, siger hun.
Hun forklarer, at DI tidligere har lavet en vejledning om stoffer på byggepladsen i samarbejde med PensionDanmark, for at sørge for, at det er nemt at få hjælp.
– Ideen var at give arbejdsgivere en konkret indgang, hvis de står med et misbrugsproblem. Det kan jo være en svær samtale at tage med en medarbejder, siger hun.
Men noget tyder på, at indsatsen ikke altid virker efter hensigten.
– Men det viser, at vi skal fortsætte samarbejdet med fagbevægelsen og udvikle nye løsninger, men også sikre, at de eksisterende bliver brugt, siger Mette Møller Nielsen.
Flemming Hansen forklarer, at 3F allerede arbejder intensivt med fysisk og psykisk arbejdsmiljø, men stofproblematikken har endnu ikke været et konkret emne.
– Det er ikke noget, vi har haft en diskussion om. Det er aldrig kommet fra medlemmer eller arbejdsgivere. Men vi kan ikke ignorere det, hvis det rejses som et problem, siger han.