Den 29-årige tømrer Tobias har selv brugt stoffer, når han har været på arbejde. Nu fortæller han om fordelene, ulemperne, og hvorfor han ikke altid synes, det er et problem. Arbejdsmarkedsforsker peger på flere udfordringer.
Af Sidse Marie Hansen og Ditte Hjorth Würtzenfeld
Forestil dig en hverdag, hvor du i flere måneder banker den ene gipsplade op efter den anden på en væg, der tilsammen ender i flere kilometers længde.
Derudover arbejder du på akkord og bliver altså betalt alt efter, hvor mange plader du kan nå at sætte op på en dag.
Derfor kan det virke tillokkende at slukke for sult og træthed på arbejdet, så man rigtig kan knokle igennem. Og det kan man med stoffer.
Det forklarer den 29-årige tømrer Tobias. Han har tidligere brugt stoffer, når han var på arbejde.
– Jeg har det sgu lidt sådan, at håndværkere udfører et stykke arbejde, som ingen andre gider, og så er det forventeligt, at de drikker, ryger og tager stoffer lidt oftere end andre, siger Tobias.
Han har et lidt ”kontroversielt” blik på stoffer i byggebranchen.
Han synes nemlig ikke altid, at det er et problem, når ansatte bruger tramadol, kokain eller amfetamin for at holde sult og smerter på afstand eller holde sig i gang på arbejdet.
– Jeg ved, hvad en tømrer tjener, og det bliver man altså ikke stinkende rig af, siger han og fortsætter:
– Holder man det op mod bankdirektørerne, så er vi jo udskuddene. Og nogle gange er folk et sted i deres liv, hvor det ikke er det sjoveste at gå på arbejde, men så kan man gøre det til det sjoveste.
Men kan du ikke se, at det kan være et problem?
– Jo. Men jeg synes alt med måde. Jeg synes, det er et problem, hvis folk opererer tungt maskineri imens, siger han.
– Og så kan folk, der tager amfetamin og andre stoffer jo også blive utilregnelige ad helvedes til.
Vi har været i kontakt med 13 nuværende eller tidligere ansatte i forskellige firmaer i byggebranchen. De har alle selv brugt eller har haft kollegaer, der brugte stoffer eller opioider på arbejdspladsen. Tre af dem har indvilliget i et interview.
En af de farligste brancher i Danmark
Der er stoffer og stærk smertestillende medicin i den danske byggebranche. Så langt kan de fleste blive enige.
Men hvor udbredt fænomenet er, findes der ikke forskning på. Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, kan heller ikke sige noget med sikkerhed.
– Men jeg tror på, at det er mere udbredt i byggebranchen end i mange andre brancher, siger han.
Tobias har også haft flere kollegaer, der tog kokain eller amfetamin, fordi de havde slemme smerter, og ikke kunne klare sig igennem arbejdsdagen ellers.
Laust Høgedahl forklarer, at bygge- og anlægsbranchen er en af de farligste brancher på det danske arbejdsmarked, og at flere af fagene har et meget hårdt fysisk arbejdsmiljø.
Derfor kan det ifølge arbejdsmarkedsforskeren godt være, at flere bygningsarbejdere bruger stofferne til at selvmedicinere for smerter.
– På et tidspunkt slår Panodiler ikke længere til, og så udvikler det sig til en gråzone, fordi forbruget på et tidspunkt bliver et misbrug, og man er nødt til at tage det her for at komme igennem hverdagen, siger han.
Tog sin første streg kokain på jobbet
Tobias tog sin første streg kokain, da han var i lære som tømrer. Han var 17 år gammel, og ham og resten af sjakket var ude på ”Lars Tyndskids Mark”, hvor de skulle færdiggøre et projekt efter fyraften. Da de ankom, blev der delt øl ud, og streger med kokain blev linet op.
– Når man tager kokain de første gange, så kradser det ret meget i næsen. Men det gjorde mig egentlig bare frisk og glad. Den der følelse af at være træt efter en lang dag forsvandt bare, siger han.
Han forklarer, at kokainen også gjorde ham mere fokuseret. Alle dagligdagens bekymringer som ”huskede jeg at slukke komfuret” eller ”har jeg svaret min mor” forsvandt.
Derefter begyndte han at bruge kokain og amfetamin jævnligt på jobbet, og fyraftnerne blev længere og længere.
For den 29-årige tømrer har stofferne aldrig handlet om, at han havde smerter ved arbejdet. Det har mere været ”sjov og ballade” – og fordi han blev enormt effektiv.
– Når man arbejder fra klokken syv om morgenen til klokken fire eftermiddag, så er man træt, og man er sulten. Men stofferne fjerner sulten, trætheden og den ømhed, man får af det her arbejde, siger han og tilføjer:
– Man kan ligesom bare blive ved med at arbejde.
Stoffer i skurvognen
Byggebranchen er fyldt med deadlines – og det koster at overskride dem, hvis man arbejder på akkord. Tobias giver eksemplet, at man kan blive tilbudt en opgave, som man får tre til fire dage til, med en betaling på 10.000 kroner.
– Hvis vi så render og tager streger, kan vi blive færdige på to dage. Så kan vi bruge de næste to dage på at ligge på sofaen og sove til fjernsynet og alligevel få en masse penge, siger han.
Tobias har dog svært ved at vurdere, hvor mange af hans kollegaer der egentlig bruger stoffer på arbejdet. Og han ser det egentlig ikke så ofte på byggepladserne.
– Og det er egentlig lidt sjovt, for jeg ved jo, at det sker, siger han.
På større byggepladser har hvert firma typisk deres egen skurvogn til de ansatte, hvor de kan klæde om, gå på toilettet og spise frokost. Men fordi Tobias tit arbejder i kort tid på byggepladser, så låner han de andre sjaks’ skurvogne.
– Jeg har været inde i forskellige skurvogne, hvor der lå en telefon fremme med streger (red. kokain) på, siger han.
Tobias bruger ikke længere stoffer, når han er på arbejde. Han er et andet sted i livet nu, end han var dengang, og har nogle flere forpligtelser. Derudover er han begyndt at arbejde på tag.
– Hvis man går indenfor og banker søm i, skruer gips på og isolerer, så er det ikke så slemt, hvis man falder. Men når jeg løber rundt oppe på et tag, så vil jeg gerne være lidt ved femøren, siger han.