Guide: Misbrug på byggepladsen – hvordan opdager du det, og hvad kan du gøre?

Misbrug af opioider og andre stoffer foregår ikke kun i skjulte miljøer, men også på byggepladsen. Men hvordan opdager man et misbrug? Og hvad gør man som kollega? Misbrugskonsulent Anne-Margrethe Overgaard guider dig her.

Af: Ditte Hjorth Würtzenfeld & Sidse Marie Hansen 

– Der er mange, der starter med opioider mod smerter, men pludselig kan de ikke undvære dem.

Det fortæller Anne-Margrethe Overgaard, der er misbrugskonsulent på behandlingscenteret Tjele og leder af Dare to Care, som er målrettet mod at hjælpe virksomheder med misbrug på arbejdspladsen.

Misbrug rammer i alle sociale lag, og dermed er også nogle af hendes patienter hos Tjele ansat i byggebranchen, fortæller hun.

De to tendenser, Anne-Margrethe Overgaard ser, er for det første at klienterne bliver yngre og yngre. Blandt de unge er det især kokain, hash og opioider, der fylder, mens det hos de ældre oftere handler om alkohol. Men både unge og ældre risikerer at ende i et misbrug af opioider. Mange har aldrig været forbi deres egen læge, men køber piller på det sorte marked for at dulme smerter – og bliver fanget i det, forklarer hun.

I en rapport fra 2024 fra Sundhedsstyrelsen bliver det fremlagt, at det præstationsfremmende stof kokain fylder mere og mere i misbrugsbehandling. I 2022 angav 24  procent af de nyindskrevne i behandling, at kokain var deres hovedproblem – en stigning fra 20  procent i 2021 og 19  procent i 2020.

– Der er mange, der tager noget for at kunne præstere mere eller for at holde ud i hverdagen, siger Anne-Margrethe Overgaard og fortsætter:

– Og der er nogen, der bliver hooked på stoffer allerede første gang, de tager dem. Fordi de oplever den ro – den gode fornemmelse, stofferne giver dem.

For nogle starter brugen af opioider som smertelindring, men udvikler sig gradvist til afhængighed, forklarer hun.

Hun fortæller, at hjernen tilpasser sig hurtigt, og kræver mere for at opnå samme effekt. Nogle formår at skjule misbruget længe. Det gør det ikke mindre farligt – kun sværere at få øje på, uddyber hun.

– For mange bliver stofferne en måde at fungere på. Ikke for at flygte, men for at kunne stille på arbejde næste morgen, siger Anne-Margrethe Overgaard.

Er du bekymret for, at din kollega eller medarbejder har et misbrug? 

Her guider misbrugskonsulent Anne-Margrethe Overgaard dig til, hvad du skal være opmærksom på – og hvordan du bedst tackler det.

1. Det skal du holde øje med

– Det starter med, at du kender dine kolleger, siger Anne-Margrethe Overgaard.

– Ændrer de adfærd, skal du tage det alvorligt.

Misbrugere bliver ofte mestre i benægtelse, manipulation og bortforklaringer, fortæller hun. Derfor er det afgørende at stole på din mavefornemmelse og lægge mærke til konkrete forandringer. Det kan for eksempel være:

• Flere sygedage
• Forlængede weekender og ustabile arbejdstider
• Faldende produktivitet
• Irritabilitet eller forandret personlighed

– Mange tror, de har styr på det og selv kan klare det. Men har du en afhængighed, er den stærkere end alt andet, siger Anne-Margrethe Overgaard. 

2. Er du bekymret for en kollega – grib ind

Det kan være svært at gribe ind. Men det er endnu sværere at lade være.

– Det vigtigste er, at du planlægger samtalen grundigt og bliver på din egen banehalvdel. Hvis du starter med at sige: “Du drikker for meget” eller “Du gør sådan og sådan”, kører samtalen hurtigt af sporet, siger Anne-Margrethe Overgaard.

En god samtale bør ifølge hende bygge på de tre K’er: kærlighed, krav og konsekvens – og tage udgangspunkt i din bekymring.

– Det er vigtigt, at man har noget konkret at hænge sin bekymring op på – og at man gør det klart, at der findes en løsning, siger hun.

Er du i tvivl, så søg rådgivning, før du tager samtalen. Det kan typisk ske gennem din fagforening, en tillidsrepræsentant, HR – eller en fagperson med viden om misbrug.

Hvis personen selv erkender sit misbrug, kan du forsigtigt foreslå, at vedkommende skifter telefonnummer, især hvis det kan hjælpe med at undgå kontakt til en forhandler:

– Nogle pushere sender stadig sms’er med “varer”, selv efter man er stoppet. Derfor kan det være nødvendigt at skifte nummer, siger hun.

3. Hvad kan arbejdspladsen gøre?

Der kan være travlt på en byggeplads, men netop derfor er det vigtigt at tage ansvar.

– En arbejdsplads bør sikre, at vedkommende får den rette hjælp, siger Anne-Margrethe Overgaard.

– Og så er det helt afgørende at tænke på sikkerheden, og stille krav om forandringsbehandling, hvis nogen for eksempel møder påvirket på arbejde. Det kan få alvorlige konsekvenser, både for dem selv og for andre.

Ifølge hende er det største fejltrin at lade stå til:

– Har man en mistanke, skal man finde ud af, hvordan man handler på den i sin virksomhed. Derfor er det så vigtigt, at have en misbrugspolitik, siger hun.

– Mange ved ikke, hvor de skal gå hen, så de ender med ikke at gøre noget.

– Hvis der ikke findes en misbrugspolitik, famler man i blinde – og så kan sikkerheden være i fare. Både for den afhængige og for kollegerne, siger Anne-Margrethe Overgaard.

4. Kan en misbruger fortsætte på jobbet?

Nogle kan frygte at miste jobbet, hvis de beder om hjælp. Men det er muligt at få behandling og passe sit arbejde samtidig.

– Vi ser mange, der fortsætter med at arbejde under ambulant behandling – for eksempel tre aftener om ugen i 12 uger. Andre har brug for døgnbehandling og et nyt udgangspunkt, fortæller Anne-Margrethe Overgaard.

Det afhænger af, hvor langt ude man er i sit misbrug, forklarer hun og fortsætter:

– Én ting er sikkert: Du kan ikke håndtere et misbrug alene. Du har brug for hjælp. Misbrug er ikke et spørgsmål om viljestyrke, det er en sygdom, som også anerkendes af WHO ud fra deres kriterier for afhængighed.

5. Hvad skal der til, for at ændre det?

– Det starter med oplysning. Vi skal turde tale om det her – også i branchen. Ikke feje det ind under gulvtæppet, siger Anne-Margrethe Overgaard.

Hun peger på nødvendigheden af at bryde tavsheden, udfordre kulturen og tage emnet alvorligt, både som ledelse, kollega og branche.

– Mange har svært ved at sige, at de har brug for hjælp. Skam og skyld går ofte hånd i hånd med misbrug, og det gør det kun sværere at komme ud af. Derfor er det så vigtigt at få den rette hjælp, både til at slippe afhængigheden og til at arbejde med den skyld og skam, der ofte følger med, siger Anne-Margrethe Overgaard.

6. Husk, at misbrug kan ramme alle

Misbrug rammer ikke kun dem “på bænken”. 

– Det er måske kun 2%, der ender der. Misbrug rammer i alle sociale lag,  siger Anne-Magrethe Overgaard.

– Vi bliver nødt til at gøre op med forestillingen om, at misbrug kun sker for andre. Det er let at få fat i stoffer, især opioider, og vanvittigt svært at slippe dem igen. Derfor skal vi sikre, at der er hjælp at få, og at folk ved, hvor de kan gå hen, siger hun.