Per har haft flere kollegaer, der brugte stoffer på byggepladsen. Selv er han meget imod det, men han frygter for konsekvenserne, hvis han går til chefen med det. Arbejdsmarkedsforsker forklarer, at udfordringer, der bliver undertrykt, kan føre til et usikkert arbejdsmiljø.
Af Sidse Marie Hansen og Ditte Hjorth Würtzenfeld
Byggearbejderen Per skulle bare tisse.
Derfor lånte han et toilet i en skurvogn fra et andet sjak.
– Der stod de rundt om bordet og skulle til at tage kokain. Jeg fik at vide, at de skulle til at knokle, så nu havde de brug for lidt hjælp, siger han.
Per har været i byggebranchen i flere år. Han har aldrig selv taget stoffer på arbejdet, og han er ”meget imod det”. Den holdning har hans kollegaer dog ikke altid delt.
Men Per mener ikke, at man kan gøre opmærksom på problemerne, uden at blive en ”stikker”, og risikere sit eget job.
– Pisser du ved siden af i det ene firma, får det næste det at vide. Man holder sin kæft.
Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, forklarer, at byggebranchen stadig er et meget mandsdomineret fag, som mange steder kører efter nogle gamle normer og kodekser – som for eksempel ikke at stikke hinanden i ryggen.
– Der er stærke normer i den her branche, og jeg forstår derfor godt, at man er bange for konsekvenser, hvis man taler højt om det her, siger han og fortsætter:
– Eller, hvis man ikke føler, at der er tillid. Når der er udfordringer, som bliver undertrykt, kan det medvirke til et usundt og usikkert arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.
Vi har været i kontakt med 13 nuværende eller tidligere ansatte i forskellige firmaer i byggebranchen. De har alle selv brugt eller har haft kollegaer, der brugte stoffer eller opioider på arbejdspladsen. Tre af dem har indvilliget i et interview.
“Jeg ved ikke, hvor jeg har dem”
Per har flere gange oplevet, at andre på byggepladsen tog stoffer foran ham. Han mener, at det er blevet så almindeligt, at folk ikke er flove over at gøre det overfor kollegaer.
– Folk tror jo, at det er løgn, når jeg fortæller dem, hvad jeg ser. Men det er virkelighed, siger han.
Per holder sig væk fra stofferne. Og det er ikke gået ubemærket hen.
– Jeg er blevet kaldt kedelig, fordi jeg ikke vil være med til noget af ”det sjove”, siger han.
Samtidig oplever han det som direkte utrygt at arbejde side om side med folk, der er påvirkede.
– Man ved jo ikke, hvordan andre reagerer, når de er på stoffer. Jeg ved ikke, hvor jeg har dem, siger han.
Et spørgsmål om pres
Per har svært ved at vurdere, hvor udbredte stoffer er blandt byggekollegaer, men han oplever, at problemet er blevet større.
– Men arbejdspresset er også blevet større. Og dem, der ikke kan sige fra over for overarbejde, de finder andre veje, siger han og fortsætter:
– Det hele bunder i det pres der. Hvis de ikke leverer, så ryger de ud.
Oftest har det været kokain, der har fyldt på byggepladserne, oplever Per. Stoffet virker opkvikkende, man får selvtillid og energi. Derudover holder det sult, tørst og træthed af vejen.
Og Per kan da også godt se forskel på ham selv og de kollegaer, der er påvirkede af stoffer.
– De kan arbejde i et helt andet gear, end jeg kan, siger Per.
Laust Høghedahl kan ikke udelukke, at flere håndværkere bruger stoffer for at yde ekstra på jobbet.
– Hvis man arbejder på akkord, og måske ikke tænker så meget på helbredet, eller mærker et socialt pres, så kan det måske føre til, at man bruger stoffer for at holde sig kørende, siger han.
En farlig cocktail for de unge
Ifølge Per er det værste, når der kommer unge mænd på byggepladserne, som måske har været lidt svage socialt.
– Så får de et fællesskab med nogle af de andre om, at de har noget specielt sammen. Noget hemmeligt, siger han og fortsætter:
– Men det er jo en farlig cocktail. For de her unge skal forhåbentlig arbejde og leve i mange år.